De sidste 6 måneder har jeg afholdt en lang række foredrag. I denne forbindelse har jeg haft fornøjelsen af at møde mange skønne mennesker, der er nysgerrige på numerologien. Et af de spørgsmål jeg ofte får er:
“Når vi nu inkarnerer i dette liv og signer op til at leve med nogle bestemte navnevibrationer, kan det så virkelig være meningen, at de skal ændres?”
Det er et meget relevant spørgsmål, og jeg har sådan lyst til at uddybe det nærmere for jer – Tak for inspirationen.
For JA, det kan være meningen. Det er nemlig sådan, at der ligger en læring i alle navne. Og når vi/vores sjæl har lært dét, som vi har signet op til at lære, så er vi klar til at modtage ny læring og rykke videre – og det gør vi altså blandt andet ved at skifte navn. Et navneskifte kan foregå på to planer – hhv. det ubevidste og det bevidste plan:
Det ubevidste plan – et navneskifte fra det ubevidste plan sker fx ved, at vi gifter os og vælger at tage vores ægtefælles mellem- og/eller efternavn. Det kan også foregå ved, at vi får lyst til at tage et gammelt slægtsnavn eller bare ønsker at hedde noget andet. Det sker som sagt på det ubevidste plan for vores ego og vores menneskelige krop, men vores sjæl ved PRÆCIS, hvad den laver.
Det bevidste plan – et navneskifte fra det bevidste plan foregår ved, at man vælger at gå til en numerolog. Her er vores ego/den fysiske krop og vores sjæl helt aligned og ved, at det er tid til at steppe op, rykke videre og modtage ny læring.
Uanset hvilket plan navneskiftet foregår fra, så går der altid en proces i gang efter et navneskifte og du vil opleve en lang række ændringer i dit liv. Energierne er ligeglade med om det er en numerolog, der har beregnet vores nye navnevibrationer eller om vi fx har giftet os til dem.
Som numerolog kan jeg komme med anbefalinger om, hvorvidt det vil være godt for dig at ændre ét eller flere af dine navne. Men det er så vigtigt, at du selv mærker ind i om og evt. hvornår, det er tid til at skifte. Så navneskiftes sker fordi, at du længes efter forandringer og har lyst til at ændre din skæbne. Det må aldrig være frygt eller dine omgivelser, der dikterer, hvornår det er tid.
Nogle mennesker bruger nemlig hele livet på at lære dét, der ligger i deres oprindelige navne og er først klar til at lære nyt i næste inkarnation. Andre mennesker er klar til at skifte navne en eller flere gange i livet. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, vi er alle på hver vores rejse og hastigheden er ikke den samme for alle – Det eneste, der er sikkert er, at de temaer, processer og den læring, der ligger i vores nuværende navne, de vil gentage sig indtil vi rykker videre og ændrer vores navn.
Du kan altid få hjælp til at gennemleve de processer og temaer, der ligger i dine navne. Du kan fx gå til en healer, kropsterapeut el lign. og få fjernet uforløste følelser, smerte, blokeringer mv. Dette vil hjælpe dig til at fjerne noget af det gamle og tunge, som du måske bærer rundt på. Men hvis ikke navneenergierne (årsagen) fjernes, så vil processerne/temaerne udspille sig igen og igen – og så er det blot et spørgsmål om tid inden, der dukker noget nyt op, der skal fjernes.
Er du nysgerrig på, hvad der gemmer sig af læring og temaer i dine navne eller mærker du, at det er tid til forandring i dit liv? Så er du velkommen til at kigge forbi min hjemmeside – www.hellasofia.com.